Flere sårbarheder i forbindelse med udførelse af skripter på tværs af websteder er opdaget i phpLDAPadmin, en webbaseret grænseflade til administrering af LDAP-servere, hvilket gjorde det muligt for fjernangribere at indsprøjte vilkårlige webskripter eller HTML.
Den gamle stabile distribution (woody) indeholder ikke phpldapadmin-pakker.
I den stabile distribution (sarge) er disse problemer rettet i version 0.9.5-3sarge3.
I den ustabile distribution (sid) er disse problemer rettet i version 0.9.8.3-1.
Vi anbefaler at du opgraderer din phpldapadmin-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.