Chris Evans har opdaget flere bufferoverløb i RTF-importmekanismen i AbiWord, et WYSIWYG-tekstbehandlingsprogram baseret på GTK 2. Åbning af en særligt fremstillet RTF-fil kunne medføre udførelse af vilkårlig kode.
I den gamle stabile distribution (woody) er disse problemer rettet i version 1.0.2+cvs.2002.06.05-1woody3.
I den stabile distribution (sarge) er disse problemer rettet i version 2.2.7-3sarge2.
I den ustabile distribution (sid) er disse problemer rettet i version 2.4.1-1.
Vi anbefaler at du opgraderer din abiword-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.