Drew Parsons har bemærket at post-installeringsskriptet hørende til ntlmaps, en NTLM-autentificeringsproxyserver, ændrer rettighederne på opsætningsfilen til at være skrivbar for alle. Filen indeholder brugernavn og adgangskode til det Windows NT-system, som ntlmaps forbinder sig til, hvorfor oplysningerne er tilgængelige for lokale brugere.
Den gamle stabile distribution (woody) indeholder ikke pakken ntlmaps.
I den stabile distribution (sarge) er dette problem rettet i version 0.9.9-2sarge1.
I den ustabile distribution (sid) er dette problem rettet i version 0.9.9-4.
Vi anbefaler at du opgraderer din ntlmaps-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.