Dmitry V. Levin har opdaget et bufferoverløb i libtiff, Tag Image File Format-biblioteket til behandling af TIFF-grafikfiler. Ved læsning af en TIFF-fil var det muligt at få programmet til at gå ned, og måske også udføre vilkårlig kode.
I den stabile distribution (woody) er dette problem rettet i version 3.5.5-6.woody5.
I den ustabile distribution (sid) er dette problem rettet i version 3.6.1-5.
Vi anbefaler at du opgraderer din libtiff-pakke.
MD5-kontrolsummer for de listede filer findes i den originale sikkerhedsbulletin.